Behandlinger
Fysioterapi kan afhjælpe mange forskellige problemer forbundet med kroppen. Meget ofte kommer smerterne på grund af dårlige arbejdsstillinger, uhensigtsmæssig kropsholdning eller forkert brug af muskler og led. Fysioterapeuter er gode til at analysere denne sammenhæng. Derfor vil en behandling hos FænøSund Fysioterapi både være koncentreret om at lindre smerterne, men også om at finde årsagen til smerterne, så der kan sættes ind med forebyggende tiltag.
En typisk behandling varer ca. 30 min., kortere eller længere tid efter behov.
Vi er fagligt velfunderede bl.a. gennem løbende efteruddannelse og behandler en bred vifte af såvel kroniske som akutte lidelser.
Du vil få foretaget en grundig undersøgelse med udgangspunkt i dit problem, hvorefter der i fællesskab lægges en plan for det videre forløb. For at opnå det bedste resultat, lægger vi stor vægt på, at du tager aktiv del i din behandling.
Vi kan bl.a. tilbyde:
- Idrætsfysioterapi
- GLA:D – hofte og knæ
- Genoptræning efter operation ( hofte-og knæalloplastikker, menisc, korsbånd, skulder, ankel, m.m.)
- Neurofysoterapi (bl.a. sclerosepatienter, apopleksipatienter)
- Manuel Terapi
- Ryg-og nakkebehandling v.h.a. Mckenzie-metoden
- Rygtræning v.h.a. dynamisk stabilitetstræning
- Rygskole – ryghold
- Massage
- Udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer
- Triggerpunktsbehandling
- Myofascial releasebehandling
- Arbejdsskader (fx “museskader”, seneskedehindebetændelse)
- Virksomhedsaftaler ( ring og hør nærmere)
- ANT-behandling (abnormal nerve tension)
- Vi har desværre ikke omklædnings-og badefaciliteter. Kom derfor omklædt og medbring indesko, hvis du deltager på hold eller anden form for træning.
Idrætsfysioterapi
Efteruddannelse der dygtiggør den enkelte fysioterapeut bl.a. i forhold til at anvende målrettede undersøgelses-, forebyggelses- og behandlingsstrategier til idrætsskader samt at vurdere skadernes omfang og alvorlighed og derudfra planlægge og vejlede i forhold til dette.
Manuel Terapi (MT):
MT-konceptet er et dansk undersøgelses- og behandlingskoncept der integrerer forskellige teorier og behandlingsformer under èt (eksempelvis: ortopædisk manuel terapi, Maitland, mobilisering ud fra Osteopatkonceptet, muskelfunktionsdiagnostik, McKenzie, Abnorm Nerve Tension, Muscle Energy Tecnique, Myo-Fascial Release). Konceptet udvikles i takt med forskningsresultater og erfaringer med manuel terapi på nationalt og internationalt plan.
Fysioterapeuten får specialviden og færdigheder der gør det muligt at foretage specifik undersøgelse og behandling af bl.a. ledproblematikker, især omkring rygsøjlen.
Behandlingen består bl.a. af mobilisering på forskellige niveauer og manipulation af leddene.
McKenzie-metoden
Konceptet er udviklet af Robin McKenzie, fysioterapeut fra New Zealand. Han kalder selv sit behandlingssystem for Mechanical Diagnosis and Therapy. Det er i dag en af de mest anvendte metoder i verden til behandling af bl.a. discusrelaterede ryg-og nakkeproblemer. I USA er det den mest anvendte metode. Konceptet bygger på patientens ansvar for egen situation og dennes aktive medvirken. Behandlingen består af enkle øvelser og vejledning, som tilrettelægges af specialuddannede fysioterapeuter.